Vidste du, at skabe er en billigere løsning end skuffer?
Ser du på et standardunderskab med en låge og en hylde, kan du spare op til 60% i forhold til et tilsvarende underskab med to LUX-skuffer. Til gengæld får du med skuffer nemmere adgang til selv det allerbagerste i skabene og et rigtigt godt overblik over skabets indhold.
KØKKENSKABE
Måden du vælger at indrette dine køkkenskabe på, påvirker også den samlede pris på dit nye køkken væsentligt.
Det er især indretningen af underskabe og højskabe, der har en afgørende betydning. Overskabe er som regel kun indrettet med hylder, hvorimod underskabe og højskabe ofte har mere indretning som udtræksbakker og -kurve, hvilket giver en højere pris.
KØKKENSKUFFER
Hos HTH har vi tre forskellige skuffesystemer. LEGRA er skuffernes Rolls Royce med et smukt design, der udnytter pladsen optimalt. LUX-metalskuffer er en flot mellemløsning, mens HTHs standard-skuffer prismæssigt er et rigtig godt valg.
Fælles for alle systemerne er, at de kan indrettes individuelt. Skuffeindretningen vil også påvirke prisen på dit nye køkken, alt efter hvilken løsning du vælger.