VALG AF SKABSGREB

De skabsgreb du vælger til dine skuffer og skabe er med til at fuldende looket i dit køkken eller på badeværelset.

Nye greb til skabe virker måske som en lille ting, men de kan faktisk gøre en stor forskel for dit køkken.

Base | HTH

Greb: Base Stållook

Model: Scandinavian Classic

Leather | HTH

Greb: Leather

Model: Harmony Dark

Edge | HTH

Greb: Edge

Model: Focus Grå

Knop | HTH

Greb: Klassisk knop

Model: Scandinavian Classic (Grå)

Nude | HTH

Greb: Stål Nude

Model: Oslo

Edge | HTH

Greb: Edge

Model: Harmony Dark

Line | HTH

Greb: Line (Eloxeret Brun)

Model: Harmony Dark

Nude | HTH

Greb: Stål Nude

Model: Hvid Eg

Sådan vælger du greb til skabe og skuffer

Før du vælger nye skabsgreb og greb til skuffer, er der 5 ting, du med fordel kan overveje,
så du er sikker på at få valgt de rigtige greb til dine køkkenlåger.

HTH Dekor Grå Silke

1: Brugervenlige greb

Greb til skuffer og skabe skal ikke være noget, du famler efter. Dine skabsgreb skal være nemme at finde, når du arbejder i køkkenet, så du hurtigt og nemt kan få fat i de ting, du skal bruge.

Når du indretter dit nye køkken, er det vigtigt at medtænke et brugervenligt skabsgreb. Tænk i det hele taget over, hvordan din arbejdsgang er i køkkenet, så får du en god idé om hvilket skabsgreb, der egner sig bedst til dit køkken. 

2. Overordnet planlægning

Grebet er ikke det vigtigste punkt i din køkkenplanlægning forstået på den måde, at det ikke er det første, du skal tage stilling til. Først når du har valgt låger og opstilling af køkkenelementerne, er det tid til at vælge greb.

En vigtig detalje er at sørge for, at der ikke opstår problemer med, at greb på skuffer og skabe støder sammen, når du har flere åbne på samme tid.

Når du skal placere dine greb til skabe, så sørg for at de sidder et sted, hvor din hånd automatisk søger hen, så du ikke behøver kigge for at finde skabsgrebet. 

HTH Opladerindsats
Kategori | Køb online | HTH

3. Greb der matcher din stil

Et godt match mellem dine køkkenskabe og skabsgreb er afgørende for helhedsindtrykket. Du kan vælge en overordnet stilart til låger og greb som enten er klassisk eller moderne. Det forstærker din stil, når greb til skabe og skuffer passer sammen stilmæssigt.

Hvis du ikke er sikker på, om stilen skal være moderne eller klassisk kan du vælge en multistil, som har et mere legende og dynamisk udtryk. Det kan give en flot og personlig stil, at sætte et rustikt greb til en moderne låge. Et moderne skabsgreb med kurver kan ligeledes opbløde stilen i et ellers minimalistisk køkken.

4: Størrelse og vægt på lågen

Dine greb til skabe skal passe til størrelsen på lågerne i køkkenet. Det nytter ikke at sætte et lille knopgreb på en tung køleskabslåge eller et højskab, hvor lågen kan være tung. Et meget lille greb til en kæmpe låge kan desuden hurtigt komme til at se klejn ud.

Små knopgreb er velegnede til mindre og lette låger, mens et solidt eller aflangt skabsgreb passer godt til tunge låger, som har en stor flade. 

5: Grebets levetid

Dine skabsgreb skal kunne holde lige så lang tid som dit køkken. Det kan dog være, at du på et tidspunkt får lyst til at lave lidt ændringer i køkkenstilen med nye greb.

Hvis du vil have muligheden for at skifte greb, er det en god idé, at vælge et standardmål på dine greb, så de er nemmere at udskifte, uden du skal bore nye huller. Gå efter greb med et bor på enten 128 mm eller 160 mm.

Hvis du ikke kan få hullerne til at passe, skal du være sikker på de nye greb kan dække de gamle huller, ellers får du en sjusket skabslåge med huller. 

Vidste du at alle HTHs greb har en 5 års garanti, og at de alle overholder nikkeltest?

Hjælp til at montere nye skabsgreb

Se hvor let du kan friske dine skabslåger op med nye greb.

Præcision er vigtigt, når du skal montere greb til skuffer og skabe. Brug en skabelon til placering og montering af greb, så er du sikker på, at dine skabsgreb kommer til at sidde lige.

Nye skabsgreb kan løfte dit gamle køkken

Når du gerne vil forny dit køkken uden at skulle i gang med den helt store renovation, så er nye skabsgreb en god løsning. Udskiftning af greb er en både overkommelig og nem måde at give dit køkken et løft.

Køkken i slidstærk design
Fronter & tilbehør | HTH

Se alle mulighederne

I kataloget "Fronter og tilbehør" kan du finde en oversigt over alle HTHs greb.