Åbent køkken med plads til familielivet
Da familien Møller tegnede deres drømmehjem, stod ønsket om et åbent køkken med plads til familieliv øverst på ønskesedlen. Se resultatet, og hør om deres valg undervejs.
Da familien Møller tegnede deres drømmehjem, stod ønsket om et åbent køkken med plads til familieliv øverst på ønskesedlen. Se resultatet, og hør om deres valg undervejs.
Mette Møller og hendes familie flyttede ind i deres nybyggede H-hus i 2020. Villaen er 175 kvadratmeter med 60 kvadratmeter garage og ligger i et nyt kvarter i det naturskønne Sønderjylland.
Du kan se flere billeder af familiens skønne hjem på Instagramprofilen: @the.secret.one_by_m
Da lågerne til det nye køkken skulle vælges, var familien Møller vidt omkring. De begyndte med et helt gråt køkken, men det fungerede ikke. Derefter fik de tegnet en kombination af træ og grønt, der heller ikke var helt i øjet.
Slutresultatet blev en kombination af Base Fenix Laminat Grøn og Focus Hvid med VH-7 grebsspor. Det valg er familien glade for. "De grønne låger giver en varm stemning til vores åbne køkken", fortæller Mette og fortsætter: "Farven skifter i lyset, så de ofte ser mere grå end grønne ud. Det gør udtrykket meget levende.”
Model Base fås i 6 matte farver og har den store fordel, at materialet er robust samtidig med, at det er blødt at røre ved.
Familien Møllers skabsvæg er en unik detalje i det åbne køkken. Skabene er trukket 6 cm ud fra væggen, og afslutningsvist rammet ind med en sort liste.
Designmæssigt giver det en grafisk 3D-effekt, der gør den åbne køkkenindretning helt unik.
Funktionelt betyder det, at der bliver plads til ventilation uden at montere de traditionelle udluftningsriste i toppen og bunden af hvidevarerne.
Køkkenets 246 centimeter lange køkkenø er indrettet med en spiseplads til to. Her sidder børnene ofte og hygger sig, mens aftensmaden bliver til, og det er også her, at gæsterne slår sig ned før en middag.
Køkkenøen er designet i model Focus Hvid og består af fire 60 centimeter brede skuffeskabe på begge sider, afsluttet med en gavl i hvid laminat.
De to grønne barstole fandt Mette på nettet. "Jeg havde længe søgt efter nogle stole, så da de to grønne HAY-stole dukkede op, slog jeg til, og heldigvis passer de perfekt", fortæller hun.
Mette havde fra begyndelsen en idé om, at bordpladen under vinduerne skulle være i ét langt stykke. ”Jeg ville ikke have en samling midt i bordpladen. Det ser ikke godt ud”, fortæller Mette.
Med en længde på hele 4 meter og 47 centimeter var det en udfordring. Løsningen blev en hvid laminatbordplade, der er 3 cm tyk, og som kan leveres i det præcise mål.
Laminatbordplader giver dig mange muligheder, når du vil skabe det rigtige look i dit køkken til en konkurrencedygtig pris.
Familien Møllers to badeværelser er indrettet i samme look som deres åbne køkken.
Det kan være svært at finde det helt rigtige køkken. Derfor har vi samlet en række kundehistorier, som du kan bruge som inspiration. Se billederne, og læs hvilke tanker familierne har gjort sig på vejen mod drømmekøkkenet.