Valg af bordplader

HTH Valg af bordplade

Du kan vælge mellem mange lækre bordplader i spændende design og med forskellig finish. Kom ned i din lokale HTH butik og se hele udvalget - find adressen her

/ GIV DIG GOD TID

Det vigtigste element i dit køkken er bodpladen. Den er ikke alene den dyreste del, når du investerer i et køkken, men det er også der, hvor du sandsynligvis bruger mest tid.

Vi håber, at denne vejledning hjælper dig, når du enten skal have ny bordplade eller et helt nyt køkken.


/ TRE SPØRGSMÅL FØR DU VÆLGER BORDPLADE

Når du skal vælge din nye bordplade, skal du stille dig selv tre spørgsmål.

/ HVORDAN BRUGER DU DIT KØKKEN?

Elsker du at stå og kokkerere eller er du mere den impulsive kok, der ikke bruger mange timer i køkkenet? Har du børn, der også er med til madlavningen, og som måske ikke passer så godt på den flotte bordplade? Det betyder alt sammen noget, når du skal vælge din nye bordplade.

/ HVILKEN STIL ER DU UDE EFTER?

Vil du have et klassisk køkken med en flot massiv træbordplade eller er du til en stilren granitbordplade?

Din bordplade er en stor del af dit køkken visuelle udtryk og er med til at understrege stilen.

/ HVAD ER DIT BUDGET?

Hvad er dit overordnede køkkenbudget, og hvor stor en del af det vil du bruge på bordpladen? Måske forestiller du dig, at du vil skifte bordplade om nogle år igen eller måske vil du have en bordplade, der får patina med årene.

Det hele handler om at prioritere.


/ LAMINATBORDPLADER

Den primære fordel ved laminatbordplader er, at de findes i mange varianter og desuden til en overkommelig pris.
I dag er laminatbordplader en både slidstærk og flot løsning.

HTH Focus Natur Eg Finér/ Koksgrå Laminat

Laminat består af flere lag papir og lim, som er presset sammen under meget højt tryk og høj temperatur. Det er en stærk, praktisk og knap så dyr løsning. Bordpladen kombineres som regel med en kant, der fås i mange varianter som f.eks. træ og aluminium.

Karakteristika: Laminatpladen fås i mange farver og mønstre. Den tåler vand og stort set alle rengøringsmidler. Den er billig, slidstærk og kræver kun ganske almindelig vedligeholdelse.

Vær opmærksom på: Laminatpladens overflade er hård og ødelægges af stærk varme. Tåler ikke syre og stærk varme.

/ CORESTONE-BORDPLADE

Corestone er bordplader i massiv gennemfarvet compositmateriale. Det er ensbetydende med en helt unik kombination af elegance og høj kvalitet.
Det er komfort, design og smukke linjer i enhver løsning. Samtidig er det et minimum af vedligeholdelse.

Med en Corestone bordplade er du altid sikker på at få et fantastisk resultat til køkken og bad.

Karakteristika: Det særlige poreløse materiale afviser ubesværet fugt, smuds og baktierier - og er lang mere bestandig mod varme genstande og kemikalier end andre gængse materialer. Det gælder også mod ridser og brændemærker i bordpladen.

Vær opmærksom på: Corestone kan repareres og poleres op på ny efter behov.

Corestone | HTH

/ NEM, ENKELT OG STILRENT

Corestone bordplader kan samles med "optisk" usynlige samlinger, så du kan få helt glatte flader.

Corestone er helt enkelt udviklet, så bordpladerne kan bøjes, skæres og formes, næsten som man vil. Det gør det nemt at få en smuk underlimet vask - ligesom det bliver nemt at kombinere det med andre materialer.

/ DEN OLIEREDE MASSIVE TRÆBORDPLADE

En bordplade af træ er noget af det mest klassiske inden for køkkendesign.
Hvis du vedligeholder bordpladen, får den en smuk patina og holder i mange år.

Kategori | Køb online | HTH

Massivt træ er et populært valg som bordplade, og den olierede overfladebehandling fremhæver træets naturlige glød. Træ er et levende materiale, som arbejder – det skal der være plads til, når bordpladen monteres.

Karakteristika: Olien fremhæver træets glød, åretegninger og gør pladen fugtafvisende. Hakker og ridser kan slibes væk, hvorefter pladen kan behandles.

Vær opmærksom på: Træpladen kræver vedligeholdelse og regelmæssig oliering. Den tåler ikke sulfo, syre eller varme genstande.

HTHs massive træbordplader er FSC® mærkede - se mere her

/ DEN RUSTFRI STÅLBORDPLADE

Stålbordpladen kendes bedst fra de store industrikøkkener, men bliver nu også brugt i private køkkener.

Stålbordpladen er især praktisk, hvor bord og vask går ud i et, så man undgår sammenføjninger, hvor der kan samle sig snavs. Stålbordplader tåler begrænset varme.

Karakteristika: Stålbordpladen er hygiejnisk, fordi den er nem at rengøre og vedligeholde. Samtidig er den særdeles slidstærk.

Vær opmærksom på: Det er en bordplade, der er kølig at røre ved, og den får nemt ridser. Eventuelle buler kan være vanskelige at rette ud.

/ GRANITBORDPLADER

En køkkenbordplade i granit ser flot ud, men den er også sart. Og har du brug for eventuelle fliser eller f.eks. hylder,
er det en god idé at bestille det hele samtidig. Så er du sikker på, at struktur og farve er ens.

Karakteristika: Granitbordpladen tåler både vand og moderat varme, dog ikke for høje temperaturer. På grund af den glatte overflade er den rigtig god at ælte dej på. En granitplade fås i flere tykkelser og i mange forskellige farvenuancer.

Vær opmærksom på: Granitbordet får nemt kalkpletter. Kanterne er sårbare over for slag, og så er den tung at håndtere ved montering. Granit er et naturmateriale, hvorfor farveforskelle kan forekomme.

Athena Light Ash Veneer/Dark Sand Laminate

Leveringstid: Vælger du en bordplade i granit, foregår leveringen i to trin. Når køkkenet er monteret, kan man afhængig af kompleksiteten af bordpladen vælge først at lave en skabelon af masonit. Den bruger man til at skære den rigtige bordplade efter, så den passer perfekt.

Der går typisk 3–5 uger fra skabelonen er lavet, til den rigtige bordplade er klar fra leverandøren til færdigmontering. I visse tilfælde kan der gå længere tid.

Enkelt og tidløst minikøkken med brede skuffer

/ CORIAN®-BORDPLADER

Corian® er et eksklusivt, homogent blandingsprodukt, som har en enestående holdbarhed.
Det egner sig specielt godt til løsninger, hvor man ønsker sig en bordplade med et avanceret design.

Gennemtænkt køkkenø med horisontale linjer

Karakteristika: Corian® fås i mange farver og designs. Det er nemt at vedligeholde og tåler vand, alle rengøringsmidler og varme, dog ikke for høje temperaturer.

Vær opmærksom på: Corian® er et forholdsvist dyrt materiale. Bordpladen tåler op til 100 graders varme.

Leveringstid: Vælger du en bordplade i Corian®, foregår leveringen i to trin. Når køkkenet er monteret, kan man afhængig af kompleksiteten af bordpladen vælge først at lave en skabelon af masonit. Den bruger man til at skære den rigtige bordplade efter, så den passer perfekt.

Der går typisk 3–5 uger fra skabelonen er lavet, til den rigtige bordplade er klar fra leverandøren til færdigmontering. I visse tilfælde kan der gå længere tid.


Køkken model Next

Valg af låger

Valget af køkkenlåger betyder meget for stilen i dit køkken, men også for funktionaliteten. Klik her og få gode råd om de forskellige typer køkkenlåger.

Klik her og få gåde råd om de forskellige køkkenlåger
Drømmekøkken med praktisk køkken-ø

Valg af skabe

Køkkenskabe findes i mange forskellige bredder og dybder.

Klik her og få gode råd om de forskellige typer skabe.

Model Stockholm

Valg af greb

De greb, du vælger til dine skabe og skuffer i køkkenet, giver den sidste finish. Klik og se hvilke 5 ting, du bør overveje, før du vælger nye greb til køkkenet. 

Skuffeindretning med funktionel skuffeinddeler | HTH

Skuffeindretning

Velgennemtænkte skuffeindretninger sikrer overblik og overskuelighed. Se alle mulighederne før du indretter dine skuffer.