FSC® og indeklimamærkning

FSC® og indeklimamærkning


Bordplader med indbygget omtanke

Vi bestræber os på at tage hensyn til miljø og mennesker i alt, hvad vi foretager os. Derfor er udvalgte bordplader af massivtræ FSC®-certificerede. Der betyder, at de stammer fra ansvarligt skovbrug, hvor der tages hensyn til naturen, dyrene og de mennesker, der er involveret i skovdriften.


FSC® for fremtiden

FSC® (Forest Stewardship Council®) er en international mærkningsordning for ansvarligt produceret træ. Det vil blandt andet sige, at der i en FSC®-skov tages hensyn til truede dyr, planter og de mennesker, der bruger skoven. Lokale skovarbejdere bliver uddannet, får sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn, de kan leve af.


Garanti med bred opbakning

FSC® er en global non-profit mærkningsordning med opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove. Desuden støtter sociale organisationer og virksomheder verden over FSCs arbejde.

FSC® C068191


Indeklima er vigtigt for både sundhed og velvære

Hos HTH mener vi ikke, at man skal finde sig i et dårligt indeklima. Derfor er et stort udvalg af HTH’s køkkener i dag Indeklimamærket. Det stiller krav til materialer i deres brugsfase, og fokuserer på, hvilke stoffer der bliver frigivet inden døre. Det er en garanti for, at alle de materialer, som vi anvender i vores køkkener, er testet for afgasning og lugtafgivelse samt vurderet ud fra hensyn til irritationseffekter.


Indeklimamærket er sikret af Teknologisk Institut

Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig ordning for byggevarer, inventar og møbler, der administreres af Teknologisk Institut. Testene foretages af uvildige eksperter i et eksternt laboratorium. Det er den bedste garanti for, at dit hjem får et godt indeklima.

Vores indsatsområder

HTH arbejder med bæredygtighed inden for fem indsatsområder, der hver for sig rummer en række af FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Skov

Bæredygtighed

Bæredygtighed

Klimainitativer, der holder

Bæredygtighed

Miljøbevidste og cirkulære materialer

Bæredygtighed

Bæredygtig virksomhedskultur

Bæredygtighed

Produkter og løsninger til en bæredygtig livsstil

Saša Antic | Nordic Spirit & Base | HTH

Ansvarligt indkøb

Hos HTH er vi dedikerede til Køkkenkærlighed,
der holder

Se mere om HTH