Værd at vente på

- Vi havde levet så længe med det faldefærdige køkken, at vi valgte at gå all in, da vi endelig skulle renovere det.

TEKST MAI ECKHOFF MORSETH – STYLING TONE KROKEN – FOTO YVONNE WILHELMSEN

Case: Mai Morseth | HTH

HER BOR:

Mai Eckhoff Morseth (42) og Jostein Svegården (47), Sigrid (16), Mons (15), Sveinung (13) og Mie (12).

Mai er journalist og blogger og skriver blandt andet flere af indretningsartiklerne i magasinet Vakre Hjem. Jostein er it-konsulent hos Geodata AS. Køkkenet er monteret i et fritliggende hus i Nittedal, Norge.

Instagram: @maimorseth
På nettet: maieckhoffmorseth.com, tobluss.com

Case: Mai Morseth | HTH

”VI LEVEDE I MANGE ÅR MED ET KØKKEN, SOM ALDRIG HELT FUNGEREDE FOR OS"

Som ivrig amatørkok synes jeg, at jeg har været meget tålmodig. Vi levede i mange år med et køkken, der aldrig helt fungerede for os, så da vi endelig skulle renovere det, ville vi gerne gøre det ordentligt.

Da vi købte ejendommen i 2012, brugte vi alle pengene på selve huset og havde ikke råd til at renovere de dyre rum, som vi nøjedes med at male. Efter hyppig brug i årenes løb var køkkenet blevet så slidt, at det faldt fra hinanden. Jeg overdriver ikke – da vi løftede det gamle køleskab ud, dryssede der rust ud over hele gulvet.

- Mai Eckhoff Morseth


"MAN KAN NEMT STIRRE SIG BLIND PÅ SIT EGET HJEM"

Selvom jeg nok skriver 50 indretningsartikler om året, synes jeg ikke altid, at det nemt at foretage et så omfattende valg af interiør derhjemme. Man kan nemt stirre sig blind på sit eget hjem, og da vi ønskede os meget omfattende ændringer, herunder en ændret planløsning, valgte vi at få eksperthjælp.

Vi har fået uvurderlig hjælp til nytænkning af Tone Kroken, der anbefalede os at ofre spisepladsen i køkkenet til fordel for en køkkenø og vælge skabe i to forskellige farver. Det var hende, der tegnede det første udkast til køkkenet sammen med HTH. Vi kom kun med mindre ændringer og tilføjelser til sidst, fordi vi godt kunne se, at det her var en god idé et lytte til eksperterne.

Det er også en fordel at have en far, der er arkitekt. Han slog med det samme fast, at det var en smal sag at flytte vinduerne, og overbeviste os om, at facaden ikke ville tage større skade af det. Oprindeligt sad vinduerne nemlig lavere end køkkenbordet, hvilket gjorde, at der samlede sig støv og snavs i karmene. De blev hævet og flyttet, hvilket gav os mulighed for at trække bordpladen ind i vindueskarmen. Det er vi meget tilfredse med!

- Mai Eckhoff Morseth

Case: Mai Morseth | HTH
Case: Mai Morseth | HTH Case: Mai Morseth | HTH

Flot mix af køkkenmodeller

Køkkenskabene langs vinduet er i modellen Stockholm, mens køkkenøen i mørkt melamin med træstruktur hedder Havana, og begge dele er fra HTH.

Bordpladen i Cæsarstone i farven Turbin Grey er fra Sigvartsen Steinindustri. Lampen i hjørnet er fra Gubi.

Se udvalget af HTH-køkkenmodeller

De helt rigtige greb

Greb er en lille detalje med stor effekt på køkkenets look. Vi har valgt et greb i børstet messing, der matcher de smukke låger i model Stockholm perfekt.

5 overvejelser når du skal vælge greb

Case: Mai Morseth | HTH
Case: Mai Morseth | HTH Case: Mai Morseth | HTH

Køkkenø med spiseplads

Da køkkenet skulle laves om, valgte vi at ændre det traditionelle spisebord til en køkkenø med spiseplads. Det fungerer rigtig godt i vores travle familieliv.

Se hvornår en køkkenø er en god idé


"VI HAR GANSKE ENKELT FÅET DET OPTIMALE KØKKEN"

Køkkenet havde oprindeligt hele tre døre, en til et pulterkammer, en ind til stuen og en ud til gangen. Pulterkammeret ofrede vi til fordel for kølerummet og et større køkken, mens døren ud til gangen blev blændet af. Alle dørene blev fjernet, og indgangen fra stuen blev udvidet maksimalt, for at rummene i højere grad skulle hænge sammen. Det er ikke et åbent køkken-alrum, men en mellemting, hvilket passer os godt. Det er næsten utroligt, hvor meget større rummet virker!

Vi har også været meget heldige med håndværkerne, NT Bygg. Midt i coronakrisen, hvor de voksne og børnene hhv. arbejdede hjemmefra og fik hjemmeundervisning, blev de arbejdsklædte morgenmænd nærmest en del af familien.

Vi levede to måneder med køleskab i stuen, tømrerarbejde hele tiden fra morgen til aften og opvask i hånden i vaskerummet på anden sal. På trods af larm og byggestøv er det fantastisk at arbejde med folk, som ikke stopper, før alt er perfekt.

Det er vi glade for set i bakspejlet – og vi har ikke fortrudt noget. Vi har ganske enkelt fået os det optimale køkken. Nu venter vi bare på ovn nummer to – for mig var det nemlig det eneste MUST, da jeg er elsker at lave mad!

- Mai Eckhoff Morseth

VORES BEDSTE KØKKENTIPS

> Lyt til råd! Man kan nemt stirre sig blind på sin egen bolig, også selvom man arbejder med indretning. Det er værd at betale en smule for eksperthjælp.

> ... men lyt ikke ukritisk til alle rådene. Tænk over, hvilke funktioner familien har behov for, og gå ikke på kompromis med de vigtigste af dem. Det nytter ikke, at noget er pænt, hvis det gør hverdagen for besværlig for dem, der skal bruge det.

> Lav et moodboard på forhånd, hvor du kan se farver, overflader og materialer sammen, så du ved, at det fungerer.

> Tænk over, hvad du har og skal finde plads til. Mange har en ret stor maskinpark i deres køkken. Alt kræver plads. Vi ofrede nogle duppeditter undervejs, og det var ærlig talt en befrielse. Ryd op, sælg, og forær væk! Jeg opdagede, at vi havde fire næsten identiske ildfaste fade med låg, og det er trods alt begrænset, hvor mange helstegte kyllinger jeg kan lave ad gangen.

> Vælg kvalitet og tidløshed. Vent med at købe et møbel, til du har råd til det, du helst vil have. Det er miljøtænkning i praksis! Jeg har smidt mange vakkelvorne møbler ud efter et par år, og det er ikke særlig rentabelt. Barstolene koster det hvide ud af øjnene, men de kan følge os resten af livet, og på sigt kan de gå i arv til børnene. Så er de måske ikke så dyre alligevel? De er desuden produceret på bæredygtig vis.

> Brug nogle gode håndværkere, og drøft løsningerne med dem på forhånd. Tænk over, hvilken type lister, fuger og overflader du vil have. Det sparer dig tid, penge og misforståelser.

VIL DU GØRE SOM MAI OG JOSTEIN

Mai og Jostein fik tegnet deres smukke køkken
af en af vores køkkeneksperter. 
Det kan du også få.

Book et gratis designmøde og kom et skridt
nærmere drømmen.