Det naturlige midtpunkt

Køkkenet er blevet et magisk helle, der emmer af ro, lys og et strejf af Østrig.

Gammelt og nyt forenes i køkkenet

I en landsby knap 20 km nord for København bor en familie i en gammel villa fra 1921. Da familien overtog huset for få år siden, var det et drømmehus udefra, men ikke indefra, her trængte det til en total istandsættelse. Som noget af det første væltede familien vægge mellem køkken og stuer for at skabe store lyse rum. De isatte nye vinduer og lagde plankegulv for at ramme husets gamle sjæl, og så byggede de et nyt køkken i enkel standinavisk stil med elementer fra HTH.

Tre vigtige krav

Køkkenet blev designet ud fra tre centrale kriterier. Det skulle være stort og integreret med stuen, så der kom plads til, at familiens to små piger kan lege samtidig med at mor eller far er i køkkenet. Køkkenet skulle have en pejs, for i Østrig, hvor familiens kvindelige part kommer fra er kakkelovnen et typisk midtpunkt i alle køkkener, og endelig skulle det være funktionelt. Især blev der lagt vægt på, at der kom god plads til bevægelse omkring køkkenelementerne, hvorfor de blev sat op i en klassisk L-indretning.

Plads til samvær

I dag efter endt renovering fremstår køkkenet lyst og stemningsfuldt med hjælp fra antikke møbler og små detaljer, der giver karakter. Stilen er afbalanceret, og for familien er køkkenet blevet præcist, som de havde drømt om:

"Med små børn bruger vi meget tid i køkkenet, så det er ideelt, at vi nu har et dejligt stort rum med masser af plads omkring spisebordet og til leg ved siden af. Køkkenet er blevet vores magiske helle og foretrukne rum". fortæller ejeren.

Kategori: Køkken Tags: Køkken