Presse

HTH Randers

Randrusianerne er de gladeste HTH kunder

HTH i Randers er udnævnt til verdens bedste HTH butik – det er nemlig her, man finder de allergladeste kunder blandt alle HTH’s butikker – både i ind- og udland.

Tilfredse kunder er værd at samle på. Det gør filialchef Morten Christensen og hans 9 kolleger hos HTH i Randers så godt, at de netop er blevet udnævnt til verdens bedste HTH butik. Baggrunden er, at randrusianerne er de gladeste HTH kunder – både i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og på Færøerne.

”HTH er med sine ca. 100 butikker i ind- og udland en stor virksomhed, så vi er utrolig stolte over at have de allermest tilfredse kunder. Det er et skulderklap til alle i butikken, som vi kan bruge til at blive endnu bedre,” siger Morten Christensen.

Han var på podiet sammen med kollegerne til HTH’s 50 års jubilæumsfest for at modtage prisen, som var et weekendophold i Paris. Butikken har fået prisen på baggrund af kundernes evaluering af deres kundeoplevelser.

Glade kunder midt i flytning

”Vi er nok særlig stolte, fordi det er lykkedes at have så glade kunder samtidig med, at vi har haft et stort arbejde med at flytte,” siger Morten Christensen.

HTH Køkkenforum flyttede i december fra Aarhusvej 105 til Marsvej 13 i Paderup. Den nye butik slog dørene op 18. december til en helt ny type butik.

”Randrusianerne har også taget utrolig godt mod den nye butik, som er tænkt nøje sammen med vores onlinedel, fordi forbrugere og håndværkere vil have maksimal inspiration og undersøger markedet nøje. De vil gerne handle på mange forskellige måder,” fortæller Morten Christensen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Morten Christensen, filialchef i HTH Køkkenforum i Randers, tlf.: 87 10 70 38,
e-mail: moch@hth.dk

Fotos kan frit benyttes: Morten Christensen og kollegerne fra HTH i Randers var på scenen under HTH’s jubilæumsfest for at blive hyldet som verdens bedste HTH butik. Ud over hæderen var der en weekendtur til Paris, som Emil Thorup overrakte.