Køkkentjeklisten

Sådan forbereder du dig, før du skal renovere eller have nyt køkken.

De fleste mennesker køber kun køkken få gange i deres liv. Det er en stor beslutning og resultatet skal være helt perfekt.
Hvis du synes projektet er lidt uoverskueligt, skal du læse med her. Vi har lavet en overskuelig køkkentjekliste,
der hjælper dig med at holde styr på køkkenplanlægningen.

Coffee ID people

Kom godt fra start

Det er ikke helt forkert, når man siger, at forberedelse er det halve af arbejdet. Har du planer om at renovere dit køkken eller få et helt nyt, gælder det, at jo mere du har tænkt over dine ønsker og behov, jo bedre bliver resultatet.

Køkkentjeklisten giver dig et overblik over, hvilke ting du skal overveje før start.

Focus | HTH
Midnatsblå | HTH

Køkkentjeklisten

Ti ting du skal tænke over, når du skal planlægge dit køkken.

1: Hvordan bruger du køkkenet i dag? Skal det være anderledes?  

2: Hvad fungerer godt i dit nuværende køkken, og hvad mangler du?

3: Er rammerne omkring køkkenet som du ønsker dem, eller skal vægge og installationer flyttes?

4: Hvor stort er køkkenbudgettet?

5: Hvilken stil skal det nye køkken have?

6: Hvordan skal køkkenets arbejdszoner fordeles i rummet?

7: Hvor stort er jeres behov for opbevaring i køkkenet?

8: Hvor meget bordplads ønsker du at have, og hvor meget vedligeholdelse er du indstillet på?

9: Hvilke behov for opbevaring og funktion skal hvidevarerne opfylde?

10: Hvor meget af arbejdet vil du selv stå for?

Har du brug for hjælp?

Der er mange beslutninger på vejen mod dit drømmekøkken. Det kan virke helt uoverskueligt at komme fra drøm til virkelighed.

HTHs indretningskonsulenter er uddannet i at hjælpe dig med at få skabt netop det køkken, du ønsker dig.

Book et gratis designmøde og få hjælp til både store og små køkkenbeslutninger.

Book et gratis rådgivningsmøde | HTH

KOM I GANG MED KØKKENPLANLÆGNINGEN


Hvordan bruger du dit køkken?

Begynd med at overveje hvilken slags køkken du ønsker dig. Skal madlavning være i centrum eller skal det være et multifunktionelt rum, der fungerer som samlingspunkt for alle familiens aktiviteter?

Dine ønsker og behov bestemmer, hvilken type køkken du skal overveje, og hvordan køkkenet skal indrettes, så det matcher dine drømme.

VH7 | HTH

Hvad fungerer godt for dig?

Tag udgangspunkt i dit nuværende køkken, når du skal i gang med at planlægge det nye.

- Hvad er du glad for?
- Hvad kunne være anderledes?
- Og hvad mangler du?

Det er en god ide at notere alt ned, så du er sikker på, at du ikke glemmer vigtige ideer undervejs i processen.

Harmony Dark | HTH

Er rammerne på plads?

Når du har tænkt over, hvordan du bruger dit køkken og lavet en ønskeliste, er du klar til at overveje, om de eksisterende rammer er optimale.

Skal der væltes en væg for at få et stort køkkenalrum? Skal afløb og installationer flyttes eller er arbejdszonerne allerede hensigtsmæssigt fordelt?

Læg et køkkenbudget

Når køkkenplanlægningen er godt i gang, er det en god idé at lægge et budget. Hvor meget må det nye køkken koste?

Langt de fleste køkkendrømme kan realiseres indenfor budgettet. Det er et spørgsmål om at finde de løsninger, der både opfylder din køkkendrøm, matcher dit budget og giver dig en løsning, som du bliver glad for i mange år fremover.

Find dit køkkendesign

Du kan finde masser af gode ideer og inspiration til dit køkkendesign på nettet eller ved at besøge køkkenbutikker og læse boligmagasiner. Det giver dig en god idé om alle de muligheder, der findes på markedet.

Ved at besøge din lokale HTH-butik får du et godt indtryk af både køkkenindretning og -design. Du kan se og røre ved alle materialerne og få personlig rådgivning, der matcher dine ønsker og behov.

HTH har stilrene køkkener i hvid højglans

Bliv inspireret til dit nye køkkendesign i vores modeloversigt.

Ekspert tip

Det er væsentligt at finde et design, der matcher den måde du bruger køkkenet på.

Tænk på hvor meget rengøring og vedligeholdelse du er indstillet på. Blanke låger ser eksempelvis hurtigere snavsede ud end træoverflader, men begge lågertyper er nemme at gøre rene.

Viste du...

Alle de køkkenindretninger du finder i kataloger og online er kun eksempler? Dit køkken bliver tilpasset dit rum og dine ønsker.

Når du får tegnet en uforpligtende 3D-tegning hos HTH, er det meget nemmere at se, hvordan det færdige køkken kommer til at se ud hjemme hos dig.

Minimalistisk køkken i model Mono

Brug arbejdstrekanten når du indretter dit nye køkken.

Funktionel køkkenindretning

Når dit køkken skal indrettes, kan du bruge arbejdstrekanten til at sikre, at køkkenets centrale arbejdszoner bliver placeret så hensigtsmæssigt som muligt.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvor eksempelvis opvaskemaskine og opbevaring af service er placeret i forhold til hinanden, når du arbejder i køkkenet.

Målet er at indrette et køkken, der fungerer for dig, og den måde du bruger det på.

Harmony Dark | HTH

Åbne hylder giver et luftigt udtryk til køkkenet, og er perfekte til at udstille dit flotte køkkengrej.

Planlæg din opbevaringsplads

En del af køkkenplanlægningen er at tage stilling til, hvor meget opbevaring du har behov for i køkkenet. De fleste kan ikke få opbevaringsplads nok, og heldigvis er der mange muligheder for at udnytte hver en krog.

Tænk over hvad der skal være i de forskellige køkkenskabe. Vil du gerne have dit fine porcelæn frem i lyset, kan du overveje åbne hylder eller vitrineskabe. Har du mange store køkkenmaskiner, så har du brug for en god højde mellem hylderne i dine skabe og måske en udtræksbakke, der gør det nemt at få en tung røremaskine ud.

Hvordan prioriterer du bordplads?

Under planlægningen af dit nye køkken skal du overveje, hvor meget bordplads du har behov for. Bager du meget, er det dejligt at have god plads til at ælte og have bageplader på. Er I mange, der skal arbejde på samme tid i køkkenet, kræver det også god bordplads.

Størrelsen af dit køkken har en afgørende betydning for, hvor meget bordplads du kan råde over, og det samme har dit valg af køkkenskabe. Højskabe optager således bordplads mens underskabe frigiver bordplads.

 

Valg af materiale

Hvilket bordplademateriale du skal vælge, afhænger af dine ønsker til design og vedligeholdelse. Få gode råd og vejledning i vores bordpladeguide før du bestemmer dig.

Harmony Dark | HTH
Harmony Dark | HTH

Vælg hvidevarer der matcher dine behov

Hvidevarer er en vigtig del af dit nye køkken og af din hverdag. De rigtige hvidevarer betyder en nemmere hverdag for dig og er desuden med til at understrege det samlede køkkenlook.

Vi har samlet vores 3 bedste tips, så du kan tage dem med i overvejelserne, inden du går ud og investerer i nye hvidevarer.

Hos HTH bestemmer du selv

Vi er alle forskellige og har forskellige ønsker, prioriteter og behov – også når det gælder at købe nyt køkken. Derfor giver vi dig frihed til at vælge, hvor meget du selv vil lave og hvad vi skal hjælpe med.

Læs om dine muligheder med HTH og HTH GO.

Vejen til dit nye køkken

 
Få hjælp og inspiration fra første tanke til dit drømmekøkken står færdigt.

 
Med køkkenguiden er det enkelt at finde svar på de spørgsmål, der dukker op, når køkkendrømmen skal blive til virkelighed.