Job og karriere

HTH Erhvervscenter Aalborg, søger en beregner, der gerne har erfaring med indretning, projektering!

Forretningsområde:
Salg
Lokalitet:
Aalborg
Jobtype:
Salg og beregning

Erhvervskonsulent med stærkt struktur- og salgsgen!

Du styrer processen fra første kontakt

Du kommer til at arbejde selvstændigt med kundemøder, gennemgang af økonomi, tilbudsgivning og ordreopfølgning. Du rådgiver og inspirerer om indretning af køkken, bad og garderobe samt afdækker behov, tegner skitser, præsenterer løsninger, evt. opmålinger og er med til lukke salget.

Du kommer til at bruge en del af din tid ved computeren, hvor du udarbejder tilbud, laver tegninger og i det hele taget følger salget tæt. Men du afholder også kundemøder for at sikre dig at alle kunders ønsker og behov til indretning af deres nye bliver drøftet og imødekommet.

Salgsprofil med forhandlingsevner og styr på håndværket

Du har gerne erfaring fra køkkenbranchen, måske fra salg til private, og er klar til et nyt kapitel i din karriere. Du kan også have en baggrund som tømrer, snedker, konstruktør el. lign. Gerne kombineret med salgserfaring. Det drejer sig om salg, så du skal også være drevet af konkurrencen og lysten til at vinde og servicere. Har du i forvejen solgt varige forbrugsgoder, er det naturligvis et plus.

Men det drejer sig også om de mennesker, du omgås. For de skal kunne føle sig trygge og professionelt behandlet hele vejen igennem. Derfor er det vigtigt, at du er med fra start til slut, fra den første kontakt og til sagen er vundet. Du formår at sætte dig i kundens sted, og lytte til deres ønsker og kombinere det med kreativitet og naturligvis godt købmandsskab. Du er hurtig til at sætte dig ind i forskellige IT systemer, og du er altid på jagt efter det næste gode salg. Og hvis du ligesom os, har stor fokus på miljø og trivsel, så bliver vi et godt match.

Branchens bedste oplæring og arbejdsplads

Du kan se frem til at udvikle dig fra første dag blandt andet via vores eget træningsakademi. Samtidig bliver du en del af et stærkt team i Aalborg, som du kan trække på og lære af. Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job, hvor to dage sjældent er helt ens. Du får mange kontaktflader og engagerede kollegaer, som løfter i flok.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål, så kontakt Erhvervschef Rikke Korstgård på telefon 41 25 30 37.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send din ansøgning, mærket ”Erhvervskonsulent Aalborg” vedlagt CV med billede samt relevante bilag på e-mail til riko@hth.dk senest den 30. september 2016.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.