Bliv salgselev

Brænder du for indretning og design, og besidder du et naturligt salgstalent? Ønsker du udfordrende opgaver og en bred kontaktflade til kunder og leverandører? Så kunne du måske være en af HTHs kommende salgselever.

Som salgselev bliver din hverdag bliver fyldt med kundebetjening, tilbudsberegning, ordreadministration og andre butiksrelaterede opgaver. Du skal være klar til arbejdsdage med fuld fart på, og hvor din vigtigste opgave er at levere kundeoplevelser i verdensklasse, sammen med resten af butiksteamet.

Du vil løbende få nye udfordringer og udvikle dine kompetencer og salgstalent, bl.a. gennem HTHs egen salgsuddannelse. Som salgselev vil du både blive en del af HTH Køkkenforum og Gør Det Selv HTH, og du vil opleve at koncepterne og dermed arbejdsopgaverne er meget forskelligartede.

Kort om uddannelsen

  • 2-årig elevuddannelse med base i en af vore butikker
  • Salgsuddannelse med speciale i køkken, bad og garderobe
  • Inkluderer 4 skoleophold á 14 dage på Odder Handelsfagsskole – med følgende moduler:
    • Branche & Produkt
    • Koncept
    • Salg
    • Drift
  • Du skal have bestået HHX, HG eller tilsvarende med et godt resultat
  • Uddannelsen starter op i august

Vi er på udkig efter udadvendte og ambitiøse salgselever, der brænder for at gøre vore kunders drømme til virkelighed. Du skal være målrettet og vedholdende, og du skal kunne overholde de deadlines, som du aftaler med dine kunder. Du kan lide at have styr på detaljerne, og du er altid klar til at sætte dig nye systemer og programmer. Du er stabil og god til at samarbejde og videndele med dine kolleger. Du har en vindende personlighed og sætter en ære i at levere kundeoplevelser i verdensklasse.

ER DU INTERESSERET?

Kan du se dig selv som en af vore nye elever, så send din ansøgning med relevante data til job@nobia.dk, mærk mailen med ”salgselev” i emnefeltet. Du bedes endvidere medsende relevante eksamensbeviser.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

HTH Table ID

Innovation

HTH Køkkener

Administrationselev i Nobia

Følg os på LinkedIn

Følg os på LinkedIn